top of page

Vi er blevet SKI 02.18 leverandør

Wed May 22 2019

Vi er nu officielt SKI-leverandør på aftalen 02.18 It-løsninger og -projekter, som består af et bredt udvalg af software, timebaserede ydelser til udvikling og vedligehold mv.

Vi er leverandør på en SKI-rammeaftale og kan levere vores standard tids- og aktivitetsregistreringssystem, mTIME, på konkurrencedygtige vilkår til det offentlige. Som leverandør lever vi op til en række minimumskriterier for kvalitet, miljø og samfundsansvar.

 

Hvert år køber den offentlige sektor ind for ca. 300 mia. kr. hos private virksomheder. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) er sat i verden for at hjælpe det offentlige med at spare penge på netop indkøb, ved at lave indkøbsaftaler, der samler indkøb på tværs af det offentlige som afløfter udbudspligten.

 

Alle offentlige organisationer er underlagt EU’s udbudsregler. Reglerne sikrer blandt andet, at private virksomheder som TIMEmSYSTEM, der ønsker at handle med det offentlige, kan afgive tilbud gennem en udbudsproces, hvor alle tilbud bliver behandlet på lige vilkår i en gennemsigtig proces. Formålet er at sikre, at opgaven går til den leverandør, der giver det mest konkurrencedygtige tilbud – målt på kvalitet og pris.

 

SKI sørger altså for, at offentlige organisationer som eksempelvis kommuner eller uddannelsesinstitutioner undgår selv at investere ressourcer i at udforme og gennemføre et udbud.

 

Resultatet af et SKI-udbud er en såkaldt rammeaftale, der kort fortalt angiver, hvilke varer der kan købes på aftalen, på hvilke betingelser og til hvilken pris. Med den i hånden kan en offentlig indkøber bestille sine varer og være sikker på, at pligten til at sende varen i udbud er løftet.

Vil du vide mere om 02.18-aftalen, så kan du læse SKI's faktaark om 02.18 It-løsninger og -vedligehold.

RonnieUdesen.jpg

Skal vi kontakte dig?

Indtast din e-mail forneden, og så bliver du kontaktet af os hurtigst muligt.

Tak! Du hører fra os ASAP.

bottom of page